Dit første besøg hos neurologen

Når du kommer til klinikken registrerer du din ankomst med sygesikringsbeviset på terminalen i venterummet.

Neurolog - Neurologien beskæftiger sig med hjernen og nervesystemets sygdomme

Udfyld skema og husk løst siddende tøj

Før første konsultation er det en god ide at have udfyldt Spørgeskemaet. Hent det her. Det hjælper os nemlig til at give dig den bedst mulige udredning og behandling.

Normalt består dit første besøg hos os både af en samtale og en undersøgelse.

Den undersøgelse kan bestå af en gangtest med åbne og lukkede øjne, blodtryksmåling, undersøgelse af dit synsfelt, øjenbevægelser, hørelse, lugtesans, ansigtsmimik, bevægelser i nakke og ryg i øvrigt, undersøgelse af dine muskelstyrker og evnen til at bevæge arme og ben, samt din huds følsomhed.

Da jeg normalt undersøger dine ben og arme er det bedst med "løs" påklædning. Fx er strømpebukser ikke den bedste ide, hvis jeg skal undersøge dine fødder. Det samme gælder en stramtsiddende skjorte, som er svær at rulle op, hvis jeg skal kontrollere dit blodtryk.

Efter den første neurologiske undersøgelse

Efter den første undersøgelse vil der i de fleste tilfælde blive aftalt andre undersøgelser. Det kan fx være blodprøver, hjertediagram, skanning og nerveledningsundersøgelse. Disse undersøgelser sker typisk på sygehusene.

Når vi har svar på undersøgelserne ses vi igen til en ny samtale, hvor du hører hvad prøverne har vist. Bagefter drøfter vi sammen, hvad der så skal ske.

Hvad er neurologi:

Neurologi er et specialområde inden for lægevidenskab, et såkaldt medicinsk speciale. En neurolog er dermed en læge der har specialiseret sig på det område. En neurolog har med andre ord en specialiseret viden og kompetence til at undersøge en patient for neurologiske sygdomme.

Neurologi ser på sygedomstegn og sygdomme i nervesystemet. Under punktet "Sygdomme" i menuen til venstre kan du læse om flere af disse sygdomme og deres symptomer.

En neurolog ser på sygdomme i

• Centralnervesystemet, dvs hjerne og rygmarv
• Nerver og nervebane ude i kroppen, de såkaldte "perifere nerver"
• Hvordan laver en neurolog en neurologisk undersøgelse?

Da ingen patienter ligner hinanden, så er det aldrig en god ide et generalisere. Dog vil en neurologisk undersøgelse typisk se på tre dele, som hver i sær kan blive uddybet med en lang række tests og supplerende undersøgelser:

• Patienthistorien
• En fysisk undersøgelse
• Supplerende undersøgelser

Neurologi:Patienthistorien og sygdomshistorien

Den nødvendige baggrundsviden kommer dels fra selve henvisningen, som neurologen har fået sendt. Typisk er det din egen læge der har sendt den. Men endnu mere vigtig er selve den samtale du får med neurologen. Målet er at få en klar ide af symptomerne og deres art, samt hvordan symptomerne har udviklet sig.

Hvis der er tale om bevidsthedsforstyrrelser eller hukommelsestab er det vigtigt at du har en person med dig, der kender dig rigtig godt. Så vedkommende kan hjælpe med at give endnu flere informationer, der kan hjælpe neurologen i hans eller hendes arbejde.

Neurologens undersøgelse:Den fysiske

Undersøgelsen meget grundig. Her tester neurologen hvordan nervesystemet fungerer.

En fysisk neurologisk undersøgelse KAN blandt andet se nøje på:

• Reflekser, er reflekserne normale? Er fx reflekserne i begge ben ens?
• Muskulaturen, er der fx nedsat muskelkraft? Er der rystelser eller ufrivillige bevægelser?
• Balance og koordination. Er bevægelserne jævne og præcise?
• Mentale funktioner. Kender du tiden, stedet og hvordan din situation er?
• Hjernenerverne testes. Er syn, hørelse, lugt, smag i orden? Hvordan er bevægelserne i ansigtet og øjnene?
• Tale. Kan du udtrykke dig ubesværet og som du vil?
• Opfattelse. Hvordan oplever du tingene omkring dig? Opfatter du alting?
• Følesansen. Mærker du fx temperatur, berøring eller smerter?
• Gangfunktion. Går du normalt?

Supplerende undersøgelser

Det kan være nødvendigt med ekstra undersøgelser. Det er jo fx ikke sikkert at du lider af en neurologisk sygdom. Selv hvis det er en neurologisk lidelse, så kan nogle ekstra undersøgelser være med til at fastslå diagnosen. Typiske ekstra undersøgelser kan være:

• Blodprøver
• EEG -ser på den elektriske aktivitet i hjernen
• EMG - ser på de elektriske aktiviteter i musklerne
• Diverse skanninger, fx ryggen og/eller hjernen

Tekster, hjemmeside mm. med hjælp af journalist Jan Simmen, Freelance-danmark.dk